Honningbrød er honningkage som den er blevet bagt i årtusinder, bare af honning, grovmel og vand. Her er en let moderniseret udgave, brød og kage på én gang, men i modsdætning til næsten alle (andre) kager uden smør. Man kan med fordel lave dobbelt portion da den holder sig længe – bliver bare bedre og bedre som dagene går. Også velegnet til at fryse ned.
1 glas honning (450 g), gerne en blød eller flydende sensommerhonning med fyldig smag
110 g rørsukker
2 dl tykmælk, yoghurt el. lign.
350 g hvidt hvedemel
175 g fintmalet fuldkorns rug- eller hvedemel
Revet skal af 1 citron og 1 appelsin
Ca. 4 g friskstødt anis (grønne frø)
1 tsk stødt kanel
2 tsk stødt ingefær
2 tsk natron
Hvis honningen er fast, kan honningglasset forinden stilles i et varmt vandbad og lunes indtil den er flydende. Alle ingredienser røres sammen indtil dejen ikke har klumper, nemmest med maskine.
Smør en rektangulær porcelænsform eller bradepande med smør og drys lidt durum- eller fuldkornsmel i bunden inden dejen bredes ud. Kan også bages i en brødform.
Sæt formen(e) på næstnederste rille i ovnen bag ved 150° ca. time, afhængig af dejhøjde – mere i en stor brødform. Test om dejen er færdig med en strikkepind eller kniv, – der må ikke sidde dej tilbage, men bag ikke mere end højst nødvendigt.
Honningbrødet kan blive i formen under afkølingen. Skær derefter i mindre stykker, pak dem i film og kom dem i en dåse eller plastboks, der stilles køligt (under 15°). Sådan kan de holde sig mindst 1 måned, idet man tager hul på en pakke af gangen. Eller frys dem.
Straks efter bagningen er konsistensen blød som brød, men sådan skal det ikke være. Nogle dage efter bliver det bedre. Smagsstofferne bliver mere tilgængelige og krummen mindre sej. Bedre endnu efter mere lagring. Tyg godt og længe på hver mundfuld for at nyde smagen. Mærk hvordan anis-aromaen kommer frem og passer fantastisk til honningen. Specielt godt til en kop te. Skær evt. honningbrødet i tynde skiver og smør med koldt smør. Er også rigtig godt lagt sammen omkring mørk chokolade.
Honningbrød og honningkage
Honningbrød er også en slags honningkage, men fra meget gammel tid i Mellemøsten og Sydeuropa har man brugt udtrykket “brød” om en kage lavet af honning og mel. Man kan også, som tyskerne, kalde det brødkage (idet første stavelse i “Lebkuchen” kan betyde brød – tysk Laib).
Gamle opskrifter har typisk lige dele mel og honning. Mange steder brugte man rugmel, evt. halvt hvede. En simpel opskrift kunne være 500 g rug- eller fuldkornshvedemel, 500 g honning, 350 g vand og stødte honningkagekrydderier. I dag kan man tilsætte 2 tsk bagepulver, eller natron og lidt citronsaft, som hævemiddel. I gamle dage lavede man en fordej, som havde fermenteret en rum tid og blev brugt som en slags surdej.
Sprogbrugen i nyere tid synes at være honningbrød for honningkager uden eller med meget lidt smør/fedtstof og en forholdsvis tyk dej. Heraf får man noget der ligner brød og i øvrigt også er velegnet til at blive smurt med smør ligesom brød. Honningkage bruges derimod typisk når der indgår smør og/eller æg.
Honningbrød er elsket i Frankrig, hvor det især har været knyttet til Champagne (Reims, hvor man anvender rugmel), Bourgogne (Dijon, hvor man anvender hvedemel) og Alsace. Her kaldes det Pain d’épice, dvs. krydderbrød. Traditionelt uden fedststof, men man støder også på Pain d’épice med smør.
Krydderierne i honningbrød er de gængse julekrydderier som kanel, ingefær, muskatnød, nellike, kardemomme, evt. koriander og peber. Men det er et andet krydderi, der definerer smagen i de bedste honningbrød, og det er anis. Ikke stjerneanis, som man ser i nogen kogebøger, men friskstødte (grønne) anisfrø. Fennikel (frø) kan også bruges, men anis er absolut bedst. Desuden passer appelsin- og citron-aromaer særlig godt, som i alle typer af honningkager. Syltet/kandiseret skal af appelsin eller pomerans er klassisk. Lidt kraftig appelsinmarmelade kan også bruges, eller det kan bruges som lag mellem to skiver honningbrød.
Sukker hører ikke til standarden, men da honning – trods sin søde smag – ikke søder så meget i kager, kan man med fordel tilsætte f.eks. 20-25 pct. sukker i forhold til honning, for på denne måde reducerer man den samlede mængde sukkerstof der er nødvendig for at få den rigtige sødme. Bruges udelukkende honning, skal der rigtig meget til. Nogen bruger muscovado sukker el. lign. Men hvorfor bruge honning hvis man overtrumfer dens smag med brun sukker.
Selv om det ikke hører til traditionelt honningbrød, er tykmælk eller et andet surmælksprodukt rigtig godt i stedet for vand, da det bidrager med syre så hævemidlet virker bedre.