Særdeles nem og hurtig at lave, bedst om sommeren men mulig hele året. I udlandet kendt som “græsk salat”, herhjemme som fetasalat, men i hjemlandet kaldet landsbysalat, se nederst.
Grøntsagerne er der ikke noget overraskende ved, men til gengæld indeholder salaten fetaost – måske den eneste ost, der virkelig er velegnet i en grøn salat. Vigtige ingredienser er derudover tomat, agurk, grøn peberfrugt, rødløg, oregano og oliven, som selvfølgelig skal være de store fede kalamata – ikke udstenet. Desuden godt med olivenolie. Kapers forekommer også.
Græsk salat fik et internationalt gennembrud i 1960’erne og spises nu over hele verden, men mange steder i udlandet kom den til at være en variation af grøn salat med salathoved/blade. Det er der normalt ikke i en græsk salat, selv om det selvfølgelig forekommer, lige som man også i Grækenland tilsætter andre ingredienser bl.a. efter årstiden.
1 mindre/mellemstor agurk
1 grøn peberfrugt
1 løg, gerne rødløg, forårsløg eller salatløg
3-4 tomater
100 g feta ost
Ca. 100 g kalamata oliven eller andre brune eller sorte oliven
Evt. 1 bundt radiser
Dressing: Olivenolie, rødvinseddike, lille drys salt, peber og smuldret, tørret oregano. Man kan bruge friskpresset citronsaft i stedet for vineddike, men uanset hvad, dressingen må kun være svagt syrlig – i Grækenland bruger man undertiden kun olivenolie som dressing.
Agurken kan evt. skrælles delvis, i striber. Deles halvt eller i kvarte på langs og skives. Peberfrugt deles i 4 og strimles. Løg deles i kvarte og snittes fint.
Vend de tre dele med dressingen og bred det ud i bunden af et stort fladt fad.
Skær tomaterne i både, f.eks. hver tomat i 8, og drys dem med salt og peber, inden de lægges ovenpå.
Skær fetaosten i mindre stykke og fordel dem henover tomaterne tillige med oliven og evt. grofthakkede radiser og lidt hakket radisetop. Dryp til slut ekstra olivenolie udover salaten, ekstra oregano og server med det samme.
Brød skal der til, først under spisningen og til slut for at opsuge den overskydende dressing og saft, der bliver tilbage i bunden af tallerkenen.
Variation: Salaten kan anvendes som middagsret ved at servere den med kogte, pillede kartofler. Om sommeren med nye kartofler er det også en fin frokostret.
Feta
– har siden 2002 haft “beskyttet oprindelsesbetegnelse” i EU, således at der kun må sælges feta fremstillet i Grækenland og ingen EU-lande kan eksportere ost kaldet feta til tredjelande. Desuden skal fetaost opfylde en række krav, bl.a. at den kun må fremstilles af frisk fåremælk, som kan blandes med op til 30 pct. gedemælk, og at foderet skal være baseret på den naturlige flora. Det er dog tilladt at lave efterligninger med andre navne. Danmarks ulovlige brug af betegnelsen “feta” blev endelig stoppet ved dom af 14. juli 2022, sag C-159/20. Nu bruges i stedet navne som “salatost” og “salattern”.
Landsbysalat
I Grækenland kaldes salaten “choriatiki salata”, χωριάτικη σαλάτα, idet χωριάτικη i nyere tid også translittereres til “horiatiki”. Det betyder landsbysalat, men oversættes ofte til bondesalat. En anden betegnelse for den samme salat er sommersalat, græsk “therina salata”, θερινή σαλάτα.
Fra tidernes morgen har man spist salater i Grækenland, men de har haft helt andre ingredienser. Tomat og peberfrugt er først af nyere dato, og versionen med feta er endnu senere – efter sigende først serveret på restauranter i Athen da turismen rigtig udviklede sig efter 1960. Det forklarer måske bedre, hvorfor den kaldes landsby- eller bondesalat, for i byerne benytter man sig mere af den romantiske forkærlighed for det uspolerede landkøkken end på landet, hvor brød også bare hedder brød – ikke landbrød og bondebrød.
Salaten er nu ophøjet til en nationalret, der i følge græsk lov (gælder naturligvis kun indenlands) skal overholde en række forskrifter, bl.a. at den ikke må indeholde anden ost end original græsk feta. – Denne bestemmelse foreslår jeg, at vi også indfører her.