Skræl asparges, skær hovederne af (øverste ca. 5 cm) og kog dem til de netop er møre i letsaltet vand. Skyl dem i koldt vand, idet kogevandet gemmes.
Skær resten af asparges’erne, løg og kartoffel i stykker. Sauter i smørret nogle minutter uden at det bruner, drys melet over, rør rundt, tilsæt 1 liter af kogevandet og persille. Koges en halv time og pureres. Hvis der er trævler i asparges’en, skal den moses gennem en sigte.
Varm cremen op, tilsæt fløden og smag til med salt og krydderier – til sidst kommes aspargeshovederne i.