Opskriften giver nougat til flere liter flødeis, se opskrift: Nougat-is
Men men man kan også bare spise det som slik. Men pas på, det er svært at stoppe når man først er gået i gang
500 g sukker
200 g mandler
1 tsk natron
Sæt sukkeret over for at smelte langsomt i en solid pande, gerne gammeldags støbejern. Under opvarmningen røres en gang i mellen med en kraftig træspartel så det sukker, der er nærmest bunden, ikke bliver for mørkt.
Skold og smut mandlerne. Varm dem op i en gryde så de bliver tørre, men de skal ikke ristes.
Hak mandlerne groft og bland natron i.
Når sukkeret er smeltet til en (lyse)brun karamel, kommes mandlerne i. Rør rundt så det hele blandes og hæld det hele op i en bradepande af rustfri stål, som først er smurt med smør.
Stil nougat’en til afkøling. Det varer nogle timer, eller natten over.
Bryd nougat’en op og hak den så fint eller groft du ønsker med en solid kokkekniv (ikke de hårde, men mere skrøbelige japanske).