Basilikum blev allerede dyrket for flere tusinde år siden i Indien og kom i oldtiden til bl.a. Ægypten, Grækenland og Romerriget. Først fra slutningen af 1960’erne er basilikum blevet udbredt i Nordeuropa og Amerika. Vi forbinder den især med det italienske køkken, hvor den af mange anses for at være den vigtigste krydderurt.
Sorter
Basilikum, Ocimum basilicum, hører til myntefamilien – der også omfatter bl.a. oregano, merian, timian, salvie, sar og selvfølgelig mynterne. I nyere tid er der fremavlet flere forskellige sorter med alle mulige farver og smage, men de bedste er stadig de traditionelle grønne. Mest kendt er “Basilico Genovese” med lysegrønne små-medium størrelse blade, der er ovale og konvekse. Den fik for nogle år siden en beskyttet oprindelsesbetegnelse (DOP) i EU, som dog lige så meget går på det geografiske område, hvor denne sort skal dyrkes. Omkring Genova dyrkes der store mængder, bl.a. til pesto. Drivhusgartnerierne herhjemme bruger en lignende sort og en mere storbladet. Frøfirmaer markedsfører et stort udvalg af sorter.
Dyrkning
Også i Danmark er basilikum en populær krydderurt og måske snart ved at overgå persille som mest solgte i potte. Det skyldes ikke at kvaliteten er god, for det er få blade, man får, uden den rigtig kraftige smag. Det siger sig selv når en masse planter står så tæt i en lille potte med få cm3 jord (voksemedium) til hver plante. Årsagen er nok at basilikum er vanskeligere at dyrke end persille, som folk derfor nemmere kan forsyne sig selv med. I praksis trives basilikum nemlig dårligt på friland, udtaget somre med længere perioder af god sol og varme. Og sæsonen er meget kort. Man kan først udplante i juni, og der kommer nemt dårligt vejr i begyndelsen af august. Planterne kræver en god jord, meget jævnlig vanding, placering et lunt sted uden blæst, og sol. Til gengæld kan de få en super aroma på friland hvis man kan få planterne til at vokse.
Men sats i stedet på drivhus, evt. terrasse/altan. Det er let at komme i gang. Køb en potte i supermarkedet og klip den øverste del af alle stilke – der skal kun være lidt grønne blade forneden. Vand potten grundigt, tag indholdet ud og skil forsigtigt alle stilkene, idet der bevares så meget rodnet som muligt. Nu er der en masse sølle udseende planter, men fortvivl ikke. Plant dem ud i drivhuset i bunden, i rigtig jord – evt. i større krukker eller kasser. Jorden kan med fordel forbedres med tørvemuld og/eller så- og priklemuld. Plant med f.eks. 15 cm mellem planterne, i krukker lidt mindre. Vand godt og dæk evt. til med hvidt (ikke klart) plast for at holde på luftfugtigheden den første uges tid. Når de begynder at vokse til, gød med drivhusgødning.
Høst
På denne måde kan man få en god høst på ret kort tid, og basilikum’en smager helt anderledes rigtig end de ranglede planter, der var i urtepotten.
En anden fordel ved at dyrke på denne måde er at man fortsætter med at høste flere måneder af de samme planter, hvor man ellers måtte kassere den lille potte efter bare en enkelt gangs brug. Skær kun topskuddene til løbende forbrug. På den måde hindrer man at der kommer blomster – der ellers er kønne nok, men bevirker at plantens vækst vil begynde at gå i stå. Desuden vil beskæringen bevirke at der dannes sideskud, der bliver til nye topskud. Det er som er evighedsmaskine.
Tilberedning
Fjern de groveste stilke og skyl bladene i koldt vand. Slyng dem tørre i en viskestykke. Hak groft med en skarp kniv. Tilsæt i retten når som helst. Der forsvinder selvfølgelig en del aroma ved kogning, men så opstår nogen andre mildere når bladene varmes med hvidløg i olivenolie inden tomaterne kommes i.
Konservering
Basilikum ligner ikke sig selv efter tørring, det kommer til at smage som hø, så drop det – og spild ikke penge på at købe et glas tørret basilikum.
Frisk basilikum kan fryses som det er (slynget fri for vand) i en boks. Når det skal bruges, kradser man den portion ud, der skal bruges og sætter boksen tilbage i fryseren. Metoden er bedre end tørring, men frysningen reducerer mærkbart styrken i aromaen. Frysning er mere velegnet til færdige retter, f.eks. tomatstuvninger og pesto (nedfrysning i mindre portioner).
En tredje mulighed at lægge de godt tørrede blade i en glaskrukke og fylde den med en god olivenolie. Der skal være rigeligt med olie i forhold til vægten af basilikumbladene (helst dobbelt så meget). Kom evt. lidt vineddike ved og lidt salt. Glasset skal opbevares i køleskab og straks sættes tilbage når man har taget af det. Olien bruger man selvfølgelig også.
En fjerde mulighed er at henkoge basilikum’en i halv- eller helfærdige retter, f.eks. tomatpuré, eller ratatouille, men her er det selvfølgelig mindre mængder, der kan bruges af gangen.
Er basilikum giftig?
En gang var det en yndet sport af gå til modangreb på dem, der var imod kunstige tilsætningsstoffer med henvisning til at helt naturlige fødevarer (også) kunne være giftige. Her blev basilikum ofte trukket frem. Planten indeholder bl.a. estragol og eugenol, der er kendt som kræftfremkaldende hos gnavere. Det er måske også tankevækkende at basilikum kan anvendes i insektmidler (gælder flere andre krydderier og krydderurter). Ud fra dyreforsøg med mus har man beregnet at en voksen højst må spise 20 blade af basilikum pr. dag.
Man ved dog ikke om disse stoffer har samme virkning på mennesker. Iflg. WHO er mængden af stofferne i en gængs pesto-sovs så lav at det ikke kan anses for at være kræftfremkaldende. Endvidere har nyere forskning vist at andre stoffer i basilikum modvirker en evt. giftighed og at planten som helhed snarere modvirker kræft.
I Tyskland anbefaler Das Bundesamt für Risikobewertung alligevel at man udelukkende bruger basilikum som køkken-urt, altså ikke som naturlægemiddel, og at børn ikke får te af basilikum. Dette udtrykkelig som forsigtighed, ikke ud fra eksakt viden om basilikums virkninger.
“Hellig basilikum” (Ocimum tenuiflorum) bruges i visse asiatiske retter eller som urtete. Iflg. Sundhedsstyrelsen har bladene fra denne sort vist sig at kunne påvirke hormonsystemet og reproduktionen hos både kvinder og mænd, og man fraråder gravide og kvinder, der gerne vil være gravide, at indtage den i større mængder eller længere perioder. Men man mener ikke, der er risiko ved at bruge den i mindre mængder som krydderurt i madlavningen.
Kilde: Robert Tisserand and Rodney Young: Essential Oil Safety. A Guide for Health Care Professionals, 2nd Edition 2014
Anvendelse, opskrifter
Basilikum kan anvendes rå i salater, på tomater, pizza, drys på æggeretter, i dressing til nykogte kartofler og grøntsager. Mest bruger jeg dem i tomatretter og til pesto.
Opskrifter:
Pesto